Vinduer

Helen Davies, harpe og Poul Høxbro, slagtøj

Torsdag d. 25. Marts kl. 19.30

Helen Davies og Poul Høxbro fremfører en koncert, "Galante Glimt", der bringer dig tilbage til Holbergs tid, i en musikalsk og poetisk collage med keltisk harpe, fløjter, slagtøj og oplæsning. Vi skal høre fløjlsbløde toner og skarpe tekster fra en tid, hvor hverdagskunsten inspireredes af de store internationale mestres musik og litteratur, men også fandt inspiration i den lokale tradition. De to musikere præsenterer musikken på instrumenter som ligger meget tæt på 1700 tallets klangidealer. Koncerten vil byde på danske harpe- og fløjtesonater, engelske country dances, fynske dansetoner m.m. Tag med på en rejse tilbage i tiden og oplev en stemning som ikke kan fortælles i historiebøgerne. En levende musikhistorie fremført af de to mest kompetente usikere i landet indenfor genren.

Billetter til koncerterne i Havestuen koster sædvanligvis 120 kroner - dog kun 100 kroner for medlemmer af Venneforeningen. Billetterne kan købes på www.sjbilletten.dk/event/20542 eller hos sjbillettens salgsteder - se sjbillettens hjemmeside eller ring 70202096.

Evt. resterende billetter sælges ved indgangen.