kommende

udstillingen vises under kommende udstillinger

Erik Hagens - Velfærdshverdag – i billeder fra 60’erne til nu

8. januar - 13. marts 2011.

I anledning af Erik Hagens’ 70 års fødselsdag i april 2010 besluttede Arbejdermuseet, Vendsyssel Kunstmuseum, Bornholms Kunstmuseum og Rønnebæksholm at vise en udstilling af hans rige produktion. Skønt kunstneren er velrepræsenteret på kunstmuseerne og har modtaget stribevis af anerkendelser for sin unikke indsats i dansk kunst, har der været langt mellem de samlede præsentationer af hans indsats.

Sigurd Swane

9. oktober - 12. december

Årets sidste udstilling er en præsentation af den danske modernist Sigurd Swanes (1879-1973) malerier. Allerede i foråret kunne man på Rønnebæksholm nyde et udpluk af Swanes landskaber og portrætter under udstillingen Stemninger i Modernismen, så det bliver et glædeligt gensyn med hans karakteristiske, ekspressive malestil.

Genfortællinger - på sporet af en by

12. juni - 15. august

Udstilling i anledning af Næstved bys 875 års jubilæum

I anledning af Næstved bys 875 års jubilæum, har Rønnebæksholm indbudt en række eksperimenterende, unge, danske samtidskunstnere til at skabe en fælles udstilling. Omdrejningspunktet for udstillingen er Næstved, og de udvalgte kunstnere har det til fælles, at de alle har en form for tilknytning til denne by. Enten fordi de bor her i dag, har boet her tidligere eller, som det er tilfældet for de fleste, er vokset op i Næstved og omegn.

Stemninger i modernismen

20. marts - 6. juni

Værker fra Ribe Kunstmuseum

Otto Bache - Jagt og dyremotiver

Lørdag 31. oktober kl. 14 åbner udstillingen Otto Bache. Maleren Otto Bache (1839 – 1927) er på en og samme tid særdeles kendt og særdeles ukendt. De få værker han huskes for er i dag del af en dansk national bevidsthed, som de store historiske billeder på Frederiksborg, bl.a. De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Glipping 1286, 1882. Men langt de fleste af hans værker er glemte. Det gælder hans utallige jagtbilleder og stemningsfulde og bevægende skildringer af dyr, såvel som hans portrætter og fransk inspirerede skildringer af land og by.

Den censurerede Næstved udstilling 2009

65 kunstnere fra hele landet blev udvalgt til at udstille på den Censurerede Næstved Udstilling 2009.

Udstillingen blev udvidet med et enkelt værk, da en af de afviste kunstnere snød sig med, og uden tilladelse opsatte sit kunstværk på toilettet på Rønnebæksholm.

I år bestod dommerkomiteen af billedkunstner Joachim Koester, billedkunstner Claus Carstensen, billedkunstner Dorte Jelstrup samt Direktør for Gl. Holtegaard, mag. art. i Kunsthistorie Mads Damsbo.

Udgiv indhold