rønnebæksholm

Tilmelding til den censurede udstilling 2009

I samarbejde med Kunstforeningen Næstved inviterer Rønnebæksholm til årets Censurerede Næstved udstilling, der åbner 26. september 2009.

Tilmelding senest fredag 14. august - læs mere om udstillingsbetingelser her (pdf).

En censureret udstilling er en udstilling, som er åben for alle interesserede kunstnere, men hvor en dommerkomité ud fra en faglig synsvinkel vurderer alle indsendte værker og afgør, hvad der til sidst kommer til at hænge på væggene.

I år består dommerkomiteen af billedkunstner Ann Lislegaard, billedkunstner Claus Carstensen, billedkunstner Dorte Jelstrup samt Direktør for Gl. Holtegaard, mag. art. i Kunsthistorie Mads Damsbo.

Som henholdsvis professor og tidligere professor på kunstakademiet er Ann Lislegaard og Claus Carstensen vandt til at vurdere andres kunstværker og se muligheder hos unge såvel som hos erfarne kunstnere. Alle tre kunstnere er desuden repræsenteret i væsentlige samlinger, blandt andet på Statens Museum for Kunst og Ann Lislegaard er endvidere udstillingsaktuel på Louisiana, så det er dygtige øjne der vil vurdere de indsendte værker.

Der kan tilmeldes fem værker til vurdering, og som tilmeldt har man en unik mulighed for at få et ekspertpanel til at vurdere sine værker, og, hvis man er blandt de heldige der slipper igennem nåleøjet, at få sin kunst udstillet i fornemme rammer. Udstillingen åbner lørdag 26. september og slutter søndag 25. oktober.

Blandt de deltagende kunstnere udpeger censorerne 3 prisvindere, som belønnes med henholdsvis 8.000 kr., 5.000 kr. og og 3.000 kr.

Tilmeldingsblanket tilsendes efter indbetaling af 300 kr. på kontonummer (9819) 456-82-58555 i Spar Nord, Næstved, mrk. “cens.udst.”, eller ved crossed check til Næstved Kunstforening, Amtsgården, Amtmandsstien 1, 4700 Næstved.
Indbetaling senest fredag den 14. august 2009.

Den udfyldte tilmeldingsblanket skal returneres, så den er modtager i hænde senest mandag den 31. august 2009.

Spørgsmål vedr. tilmelding og betaling rettes til Ole Krebs Nielsen på tlf. 55 72 94 79