Velkommen til Rønnebæksholm
Allehelgen & Græskardag
Kom til Allehelgen og Græskardag på i Rønnebæksholms fortryllende have lørdag den 24.oktober kl.12-16.00.
Rønnebæksholms gartner Karsten Dalgaard Pedersen og Billedskolens kunstformidler Maria Wolder byder jer velkommen. Her vil du blive kreativt guidet til din udskæring af et græskar som du kan tage med hjem.
Allehelgen er en tradition, hvor vi mindes vores døde og er sammen om sorgen. Vi tænder lys i Haven.
Praktisk information:
Workshoppen tilmeldes fra hjemmesiden eller drop-in på dagen med mobilepay.
Workshoppen koster 40 kr. og giver også adgang til den aktuelle udstilling Working Animal i Kunsthallen i Hovedbygningen, hvor man også kan være kreativ i Værkstedet og nyde Café Haralda.
Medbring gerne en sikker udskæringskniv.
I løbet af workshoppen er der også en pop up cafe i Haven.
Billede: Rønnebæksholm.

Unges Kunstcafé i oktober
Er du mellem 15–25 år og vil gerne udforske din kreativitet med andre unge så er Unges Kunstcafé måske noget for dig?
Vi glæder os nemlig til at starte en ny sæson op med Unges Kunstcafé. I oktober er datoerne: onsdage 7., 21., 28.oktober, fra kl.16-19.00.
Vi starter med at mødes i Café Haralda på Rønnebæksholm sammen med Ung Vært Matilda Pedersen. Matilda er med til at præsentere hvad der er mulighed for at arbejde med af materialer og det kan være med til at inspirere og motivere til at i gå gang med at lave et kunstprojekt. Der inviteres også kunstnere til at lave en workshop for at få nye kundskaber og blive inspireret. I september er det billedkunstner Jesper Aabille, det vil til stede med workshops onsdage 9.og 16.september.
Ingen tilmelding, igen krav, bare kom som du er og vær med.
Og tag en ven under armen, eller mød nye mennesker, og få kreative fælles oplevelser i Kunsthallen, Værkstedet og Café Haralda eller udenfor i Parken og Haven hvis vejret er til det.
Følg os på Instagram @ungeskunstcafe og 'Det Sker' på Rønnebæksholms hjemmeside for alle datoer for Unges Kunstcafé.
Billede: Unges Kunstcafé på Rønnebæksholm.

Højskolesangaften på Rønnebæksholm
Kom til den hyggelige Højskolesangaften tradition i Herskabsstalden på Rønnebæksholm.
I samarbejde med Rønnebæksholm, Foreningen Norden og med musikledsagelse af Per Carlsen på flygel, Bent Kværndrup på guitar/bas afholdes igen højskolesangaften under ledelse af Hanne Winther Knudsen og med deltagelse af BiblioKoret.
Vi synger fra den nye højskolesangbog (19. udgave). Sangbogen kan lånes af dem, som ikke medbringer den selv.
Praktisk information
Gangbesværede har mulighed for at køre helt op til Herskabsstalden og Hovedbygningen.
Billetpris: Medlemmer af Foreningen Norden –musikaftenskolerne i Næstved – KLUB Rønnebæksholm 70 kr. / øvrige 100 kr. Book din billet på hjemmesiden.
I pausen kan købes kaffe eller te med kage.
Resterende billetter sælges også ved indgangen fra kl. 18.30

Kunst & Kaffe
Kom tættere på Hannah Totickis udstilling Working Animal
På omvisningen kan du få nye perspektiver på værkerne og høre mere om de tanker og spørgsmål, der ligger bag udstillingen.
I Working Animal inviterer Hannah Toticki os ind i et univers, hvor kontoret, stalden og landskabet flyder sammen. Kontormøbler stønner og stamper, skoven og vandet bryder ud i sang, og landbrugets materialer er flyttet ind i kunsthallen.
Velkendte genstande får nye funktioner og bliver til billeder på den måde, vi arbejder, lever og organiserer vores produktion. Grænserne mellem menneske, dyr, plante og maskine er hele tiden i bevægelse.
Med humor og et samfundskritisk blik undersøger Toticki forholdet mellem produktion, natur og værdiskabelse – og stiller spørgsmål ved vores forestillinger om arbejde, effektivitet og det moderne produktionslandskab.
Hvordan blev effektivitet en ideologi? Hvordan blev arbejdet en identitet? Og hvordan blev produktionslandskabet til vores natur?
Efter omvisningen giver vi en gratis kop kaffe i Café Haralda – så der er tid til at blive lidt længere og lade indtrykkene bundfælde sig.
OBS 18. oktober er der gratis saftvand til børn og unge - under efterårsferien.
Omvisning er gratis, når entré er betalt.
Gratis for børn og unge under 18 år samt KLUB Rønnebæksholm.
Foto: David Stjernholm

Kulturprisfest 2026
Kom til Næstved Kommunes Kulturprisfest 2026 i Herskabsstalden på Rønnebæksholm, fredag den 30.oktober kl.16-18.00. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.
Dørene åbner kl. 15.45. Der serveres friskninger under arrangementet.
Program
kl.16.00, Velkomst ved Lotte Juul Petersen, Kunstnerisk leder af Rønnebæksholm & Billedskolen Storstrøm.
kl.16.05, Tale til vinderne af Grundtvig-Marie Prisen ved Borgmester Kenneth Sørensen og Kasper Bæk fra Trelleborgfonden
kl.16.20, Vinderne får ordet på scenen. Vinder af Grundtvig-Marieprisen er: Kompagni47- Næstveds Fysiske Scenekunstkompagni.
kl.16.35, Kunstnerisk indslag med Kompagni47, Næstveds Fysiske Scenekunstkompagni. To soloer med henholdsvis Martin Karlshøj og Lilli O'Reilly. Med dansen som sprog udfolder de to performere hver deres univers - den ene på bunden af havet og den anden i en silkeblød puppe. I bevægelserne opstår alt fra blæksprutten til sommerfuglen sammen med alle de væsner de, måtte dukke op inde i den enkelte tilhører.
kl.17.00 Pause
kl.17.15,Tale til vinderne af Talentpriserne ved udvalgsformand Anette Brix fra Kultur, forenings- og lokaldemokratiudvalget.
kl.17.30, Vinderne får ordet på scenen
Vinder af Talentprisen: Nicolas Sommerstedt, musiker, manuskriptforfatter, instruktør, fotograf og filmkomponist
Vinder af anerkendelsesprisen: Noam Bendari Berglund, guitarist og trommeslager
Vinder af anerkendelsesprisen: Rasmus Klog, multikunstner, kulturentreprenør og kulturmakker
kl.17.50,Tak for i år. Med opfordring til straks at nominere til næste år v/Charlotte Popp og Lotte Juul Petersen
Mingling og tak for idag

Cafeen er åben!
Kom og nyd den hyggelige Café Haralda med café, butik og udsmykning.






